
Hvad gemmer en alkymist i sine skuffer? Hvilke planter kan helbrede og hvilke er giftige? Hvad er farvepigmenter lavet af? Alkymistens Laboratorium inviterer børn og voksne på en opdagelsesrejse ind i alkymiens forunderlige verden.
Med inspiration i alkymien har billedkunstner Cecilia Westerberg (f. 1967) skabt en udstilling, hvor videnskab, kunst og magi blandes med fiktive fortællinger og reelle fakta. Udstillingen er bygget op om fire rum, der afspejler alkymistens stræben efter at transformere lavere stående materialer til det ypperste: guldet.
Alkymistens Laboratorium reflekterer alkymistens samlinger og laboratorier i et magisk sanseligt univers, hvor du inviteres til at gå på opdagelse, udforske og skabe.
Udvalgte begivenheder i forbindelse med “Alkymistens Laboratorium”.
Glemte du at få et minde med hjem fra Alkymistens Laboratorium?
Udstillingen er støttet af Nordea-fonden, Statens Kunstfond samt Statens Værksteder for Kunst og arrangeret i samarbejde med Vendsyssel Kunstmuseum, Skovgaard Museet og Vejle Kunstmuseum.


