Billedskole på Willumsens Museum

Billedskole 4.-7. klasse

Opstart 26. januar 2026

Endelig er det tid til billedskole igen

Ej, hvor har vi glædet os til, at vi skal i gang med billedskolen igen. I år starter vi hold for både 0.-1.klasse, 2.-4. klasse og 4.-7. klasse.

Hvis dit barn går i 4. klasse, kan I sammen vurdere, hvilket hold, der passer bedst til jer. Billedskolen lægger ud i Jægerspris i uge 5, men i løbet af marts flytter vi tilbage til det nyombyggede Willumsens Museum. Juhuu, hvor vi glæder os til at komme tilbage til det helt nye værksted og tæt på Willumsens værker igen

Sjov fordybelse

I billedskolen skal vi sammen fordybe os i kunstens verden gennem kreative eksperimenter med aftryk, skulptur, linoleumstryk, farvelære, tegneteknikker og meget mere. Selvom vi i starten holder til i Jægerspris, vil undervisningen stadig tage udgangspunkt i museets mange værker, så børnene får en tæt forbindelse til Willumsens univers.

Vi tør godt garantere, at det bliver vinterens og forårets mest inspirerende billedskole – i hvert fald bliver det nogle farverige og lærerige uger, hvor vi sammen boltrer os i kunstens mange afkroge.

Billedskolen i Jægerspris: 26. januar, 2. februar, 16. februar, 23. februar, 2. marts og 9. marts.

Billedskolen på Willumsens Museum: 6. marts, 23. marts, 13. april, 20. april, 27. april og 4. maj.

12 elever fra 4.-7. klasse.

Mille Søndergaard er underviser i billedskolen på Willumsens Museum

Mille Søndergaard. Født 1972. Uddannet på Accademia di Belle Arti di Napoli (BFA 1999) og Accademia di Belle Arti di Carrara (MFA 2007). Efteruddannelse indenfor formidling af kunst til børn og unge, University College Sjælland (2015). Har udstillet siden 2000 i ind – og udland, bl.a. i Italien, Grækenland, Finland og Sverige. Arbejder pt fortrinsvis med grafik og maleri i sin egen kunstpraksis. Har tidligere undervist på Thorvaldsens Museum og lavet undervisningsmateriale til Rudersdal Museer. Er siden 2015 tilknyttet som underviser på Willumsens Museum.

Det koster 700,- kroner at gå i billedskole på Willumsens Museum. Prisen dækker 12 undervisningsgange og alle materialer. Der er ingen refundering ved kortvarig sygdom.