Indlæser Begivenheder

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Tilmelding til kulturskolernes allehelgensoptog
DKK 0,00

Bidrag til uhyggen. Vær med i billedskolens allehelgensoptog

Allehelgens aften er den aften, hvor efterårets tåge og mørke tager over og overnaturlige kræfter får frit spil. Det er overgangen til mere tid i mørket og en aften, hvor vi kan mindes de døde.

5. november kl. 17-19 byder vi vinteren velkommen i et stort optog, der vil gå gennem byen og slutte af i parken ved Willumsens Museum. Optoget vil bestå af både dansere, musikere og visuelle effekter, der pirrer sanserne med lyd, bevægelse, mystik og fællesskab. Sammen vil vi fejre mørkets komme og mindes alle (døde) sjæle.

Vær med i Kunstgruppen

Er du mellem 10 og 15 år, og kunne du tænke dig at deltage i uhyggen? Vil du være med til at skabe det visuelle udtryk i optoget? I Willumsens Museums kunstgruppe er du med til at skabe stemningen og det visuelle udtryk for begivenheden. Vi skal arbejde med lys og mørke, smag, duft, stemning og stærke visuelle effekter. Vi mødes over to workshops d. 30.-31. oktober og d. 4.-5. november. Det er gratis at være med

 

Program kunstgruppen

Første workshop
Lørdag den 30. oktober kl. 10-14: Vi mødes på Willumsens Museum, Jenriksvej 4, 3600 Frederikssund

Opstart og fællesmøde med alle deltagere fra kunst, dans og musik.

Workshop med kunstgruppen i Billedskolens værksted.

Fællesfrokost.

Søndag den 31. oktober kl. 11-14: Vi mødes på Svanholm Gods 4A, 4050 Skibby.

Kunstgruppen færdiggør rekvisitter og bage sjæle-kager.

 

Anden workshop
Torsdag den 4. november: Generalprøve. Mødetid og -sted aftales senere.
Fredag den 5. november: Premiere kl. 17-19. Mødetid og -sted for deltagere aftales.

 

Om krydsfeltet

Allehelgens-optoget er den første fælles begivenhed i ”Krydsfeltet”. Krydsfeltet består af Willumsens Museums billedskole, Musikskolen i Frederikssund og Parkteatrets dramaskole. Sammen vil vi arbejde med at forene de forskellige kunstneriske udtryk i fælles arrangementer og begivenheder over året.

 

Hvis du ønsker at deltage i nogle af krydsfeltets andre grupper så kontakt:

Dansegruppen: Karen Nielsen, Karen@parkteatret.dk

Musikgruppen: Gitte Grarup, ggrau@frederikssund.dk

 

Foto: Efterår på Willumsens Museum © David Cartagena – all rights reserved

Go to Top