Indlæser Begivenheder

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Emil Noldes forhold til nationalsocialismen
DKK 70,00
Emil Noldes forhold til nationalsocialismen
For medlemmer af Willumsens Museums Kunstklub. Er du endnu ikke medlem, kan du blive det her: www.willumsensmuseum.dk/kunstklubben
DKK 0,00

Foredrag: Maleren der trådte ved siden af. Emil Noldes forhold til nationalsocialismen

I samarbejde med Frederikssund Kunstforening.

Efter 1945 blev Emil Nolde fejlagtigt fremstillet som et offer for nationalsocialismen. Det var en offerfortælling, som han selv byggede fundamentet til, men som efterkrigstidens tyske politikere, forfattere, kunstkritikere og museumsfolk gav yderligere næring til. Fortællingen holder ikke længere. Nolde var ikke blot medlem af nazistpartiet, han havde også antisemitiske synspunkter. Så hvad skal vi stille op med Noldes kunst? Hvorfor har vi ofte vanskeligt ved at skille mennesket og kunstneren fra hinanden?
Mens Tysklands forbundskansler Angela Merkel reagerede ved at tage Noldes kunst ned fra væggene i kanslerkontoret, gik Slesvig-Holstens kulturminister Karin Prien den modsatte vej: Hun hængte Nolde op på sit ministerkontor i Kiel, efter at Noldes dystre fortid i 2019 blev dokumenteret videnskabeligt. En lille interessant detalje: Karin Prien er jøde.

Hans Christian Davidsen er kulturredaktør på Flensborg Avis og har beskæftiget sig med Emil Noldes kunst gennem mere end 25 år. Han er forfatter til bogen »Maleren der trådte ved siden af – Nyt lys på Nolde og hans billeder«, der udkommer på Politikens Forlag i efteråret 2021.

 

Billetprisen er inklusiv entré til Willumsens Museum.

 

Foto: Emil Nolde: Selvportræt, 1917. Nolde Stiftung Seebüll.

Go to Top