Arrangementsdetaljer
Ved museumsinspektør og ph.d. Anne Gregersen I 1911 købte den danske kunstner J.F. Willumsen ved et lykketræf værket ’Hyrdernes tilbedelse’ af en
Arrangementsdetaljer
Ved museumsinspektør og ph.d. Anne Gregersen
I 1911 købte den danske kunstner J.F. Willumsen ved et lykketræf værket ’Hyrdernes tilbedelse’ af en kunsthandler i Firenze. Willumsen var overbevist om, og fik ret i, at værket var et ungdomsværk af den græske maler Domenikos Theotokopoulos (1541-1614), med tilnavnet El Greco.
El Greco var netop omkring århundredeskiftet kommet i høj kurs blandt den modernistiske kunsts fremmeste udøvere og han blev anset for at være den moderne kunsts forfader. I flere af Willumsens malerier ses en direkte påvirkning af den græske kunstner.
Foredraget vil omhandle den utrolige historie om købet af ’Hyrdernes tilbedelse’ og dets betydning for Willumsens kunst, men også, i et bredere perspektiv, El Grecos særegne, ekstatiske og ekspressive maleris betydning for den europæiske kunst i begyndelsen af det 20. århundrede.
Værket ’Hyrdernes tilbedelse’ kan i øjeblikket opleves på Nivaagaards Malerisamling, udlånt af Willumsen Museum.
Anne Gregersen er ph.d. fra Københavns Universitet og museumsinspektør på Willumsen Museum. Hun står bag udstillingen El Greco og nordisk modernisme. Som et barn, der klipper og samler på Willumsens Museum i 2023 og har forsket i Willumsens kunst og kunstsamling, kuratering og museologi gennem en lang årrække.