september 2022

10sep11:0017:00Kunst- og kulturmarkedMød din lokale billedkunstner og kunsthåndværker i parken ved Willumsens Museum11:00 - 17:00

Arrangementsdetaljer

Lørdag d. 10. september 2022 afholder Frederikssund Bibliotekerne deres årlige Litteraturfestival ”ORD over FJORD” på Willumsens Museum. Udover en række litterære oplevelser indenfor på museet byder festivalen også på et kunst- og kulturmarked i telte i museumsparken. Her kan gæsterne møde lokale forfattere og illustratorer, og som noget nyt også tale med en række lokale billedkunstnere og kunsthåndværkere, se dem arbejde, deltage i forskellige workshops og købe deres værker.

Det er Frederikssund Kunstforeningen og Willumsens Museum, der er gået sammen om at udbrede kendskabet til billedkunstnere og kunsthåndværkere i lokalområdet, da de gerne vil gøre en ekstra indsats for at bakke op om det kunstneriske miljø i Frederikssund Kommune.     

I år afholdes arrangementet sammen med ORD over FJORD, og Frederikssund Kunstforening og Willumsens Museum håber på, det kan blive en tilbagevendende event – enten sammen med Frederikssund Bibliotekerne eller for sig selv.

Kommunens kulturpulje har støttet arrangementet.

Følgende lokale billedkunstnere og kunsthåndværkere deltager på kunst- og kulturmarkedet:

Allan Hytholm, Bitte Cecilie Bang, Carsten Legaard, Christina Christiansen, Create art ved Vivi og Rene Amelung, Gitte Christensen, Inge Prier, Inger Kruse, Irmelin Funch, Laurentius van Dam, LIZ Tapet ved Lone Simonsen, Maria Gram Poulsgaard, Nanna Andersen, Ulla Tedaldi, Wicky Meggele, Xenia Michaelsen.

Kunst- og kulturmarked i museumsparken lørdag den 10. september kl. 11-17.

Tid

(Lørdag) 11:00 - 17:00

Go to Top