Dette er et tilbagevendende arrangement

27sep17:3019:00Kunstcafé - TeatermenuNyd en lækker teatermenu inden forestillingen "Når kunsten sitrer" - husk at købe teaterbilletter hos Parkteatret

Arrangementsdetaljer

I forbindelse med teaterforestillingen Når kunsten sitrer, tilbyder Café Ærligt på Willumsens Museum en lækker teatermenu, som du kan tilkøbe inden forestillingen. Spisning starter 1 ½ time inden forestillingsstart. Det koster 220,- kroner at spise med. Husk, at du skal bestille teaterbilletterne hos Parkteatret – du kan læse mere om forestillingen og finde link til billetbestilling herunder.

Teatermenuen består af:

Hovedret, Buffet med:

Laksetatar med krydderurter
Salat med gedeost, valnødder og honning
Bagte peberfrugter med rucola-vinaigrette
Rødbeder med feta, brombær og urtedressing
Surdejsbrød med smør

Dessert:
Pumpkin Pie med hjemmelavet is (portionsanrettet)

OM NÅR KUNSTEN SITRER

TRE KUNSTNERE, TRE KVINDER, TRE LIV – ÉN MAND. EN TVÆRKUNSTNERISK FORESTILLING OM KVINDENS LIV I SKYGGEN AF MANDEN OG I LYSET AF KUNSTEN. VI BELYSER HISTORIEN OM DEM I DETTE TEATERSTYKKE OM KUNST, KÆRLIGHED OG IDENTITET.

Når Kunsten Sitrer er en vandreforestilling gennem et kunstmuseum, hvor vi følger tre kvindelige kunstneres liv med J. F. Willumsen. De fik en plads i centrum af kultureliten, men blev det en plads bagved manden og hans billedkunst?

Det er kvinderne Juliette, Edith og Michelle, vi sætter fokus på, når vi diskuterer livet, kunsten og kærligheden i denne indendørs vandreforestilling. De var kvinder, muser, partnere, modeller og kunstnere. De blev anerkendt som Willumsens medkunstnere, men blev de også anerkendt som selvstændige kunstnere? Og hvordan ser eftertiden på dem.

I nyskreven dramatik af Reumert-vindende dramatiker Simone Isabel Nørgaard dykker vi ned i deres fortælling og trækker tråde til en nutid, hvor køn stadig opleves som en hindring for at opnå anerkendelse for sin kunst.

Køb billetter!

Vil du spise med inden forestillingen? Bestil dine billetter her

Billetter er ikke længere til rådighed

Tid

(Onsdag) 17:30 - 19:00

Go to Top