april 2022

20apr19:0021:30The Lost LeonardoSe The Lost Leonardo i Parkteatret19:00 - 21:30

Arrangementsdetaljer

Verdens dyreste maleri – men er det ægte? Oplev den prisvindende dokumentar ‘The Lost Leonardo’ onsdag den 20. april klokken 19. Her vil museumsinspektør Anne Gregersen fra Willumsen Museum introducere filmen og fortælle om Willumsens kunstsamling, der også har værker, som har været genstand for stor debat om ægthed og værdi.

The Lost Leonardo er hele historien bag Salvator Mundi – verdens hidtil dyreste maleri solgt til 450 millioner dollars. Maleriet bliver købt for 1175 dollars på et skummelt auktionshus i New Orleans. Her opdager restauratorerne smukt udførte Renæssance-prægede penselstrøg under det tykke lag maling fra en billig restaurering. Fra det øjeblik bliver maleriets skæbne dømt til at være bestemt af en umættelig søgen på berømmelse, penge og magt. Samtidig med at prisen på maleriet stiger eksponentielt, bliver spørgsmålene om billedets autencitet kun mere presserende: Er billedet virkelig malet af Leonardo da Vinci?

Maleriets rejse rundt i verden optrævler gradvist skjulte agendaer blandt verdens rigeste mennesker og hos verdens mest magtfulde kunstinstitutioner. Denne rejser kæder ‘The Lost Leonardo’ sammen og afslører dermed, hvordan menneskers interesser i Salvator Mundi er styret af en trang til altoverskyggende magt i så høj grad, at den faktiske sandhed bliver af sekundær karakter.

Arrangementet er et samarbejde mellem Parkteatret, Willumsen Museum og Frederikssund Kunstforening. Som medlem af kunstklubben på Willumsens Museum får du 20% rabat på billetten, når du betaler i billetsalget i parkteatret. Du kan dog godt reservere dine billetter på forhånd.

Café

Foruden lækker kage, popcorn og slik, er det også muligt at nyde din aftensmad i Parkteatrets café. En lækker anretning koster 79 kr. og bestilles ved at ringe på tlf.: 47383435. Læs mere om caféen her.

Tid

(Onsdag) 19:00 - 21:30

Go to Top