Job og karriere

Willumsens Museum er et unikt kunstmuseum dedikeret til den danske kunstner J.F. Willumsen. Willumsen er kendt for sin farverige, modige og nyskabende stil. Museet rummer både Willumsens egne værker og hans omfattende kunstsamling, der tilsammen rummer mere end 8.000 værker. De mange værker vises i skiftende særudstillinger ofte med følgeskab af andre spændende kunstnere, der udfordrer og inspirerer til nye måder at se kunsten på.

Vores mange forskellige opgaver kræver mange forskellige faggrupper, og derfor repræsenterer vores personale alt fra kunsthistorikere og billedkunstnere til håndværkere, kommunikationsfolk og administrativt personale, der hver dag samarbejder om at give vores gæster den allerbedste oplevelse. Dertil kommer et stort frivilligkorps, bestående af gode folk med vidt forskellige baggrunde. Vi arbejder aktivt for at fremme en arbejdsplads med plads til forskelle og derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Bliv frivillig

– på Willumsens Museum og vær med til at skabe gode oplevelser!

Har du lyst til at være en del af et spændende museum og gøre en forskel for vores gæster?
Vi søger frivillige museumsvagter, der hjælper med at passe på kunsten og skabe trygge, gode oplevelser. Vi har brug for frivillige i alle aldre, køn og med forskellig arbejdsmæssig baggrund.
Fælles for alle er, at vi leder efter dig, der:
  • Har interesse for kultur, historie eller kunst
  • Er imødekommende og servicemindet
  • Har lyst til at bruge 2-3 dage om måneden (3-4 timer pr. gang)
Hvis du kunne tænke dig at blive en del af vores uundværlige frivilligkorps – eller blot er blevet nysgerrig – vil vi meget gerne høre fra dig.

Vil du være med?

Vi slår jævnligt stillinger op, så hold øje her på siden for ledige stillinger. Du er også altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning, hvis du mener, at du hører hjemme hos os.

Willumsens Museum er et unikt kunstmuseum dedikeret til den danske kunstner J.F. Willumsen. Willumsen er kendt for sin farverige, modige og nyskabende stil. Museet rummer både Willumsens egne værker og hans omfattende kunstsamling, der tilsammen rummer mere end 8.000 værker. De mange værker vises i skiftende særudstillinger ofte med følgeskab af andre spændende kunstnere, der udfordrer og inspirerer til nye måder at se kunsten på. Vi tilbyder en levende ramme for kunst- og kulturinteresserede gæster. Alt fra familier og turister til passionerede kunstelskere besøger udstillingerne eller deltager i kunstneriske værksteder og foredrag. Willumsens Museum er et statsanerkendt kunstmuseum, der ejes og drives under Frederikssund Kommune. Vi er kendt som et levende, eksperimenterende og mangfoldigt kunstmuseum, der lægger vægt på oplevelser, hvor nærvær, kvalitet og kunstneriske aha-oplevelser går hånd i hånd.