Hvorfor er det, at kunstnere siden 1500-tallet har kredset lidenskabeligt om apokalyptiske emner om død og ulykke?

Museumsinspektør Anne Gregersen har i 2023 modtaget en generøs bevilling fra Ny Carlsbergfondets forskningspulje til projektet ”(Post)apokalypsens æstetik fra 1500 til i dag”.

Formålet med projektet er at undersøge, hvordan det apokalyptiske har udmøntet sig i kunsten fra 1500-tallet og frem til i dag, og hvordan begrebets betydning har forandret sig i nyere tid. Hvor det tidligere betegnede noget, der var udenfor vores kontrol, er det i stigende grad den selvskabte ødelæggelse, vi frygter. Med J.F. Willumsens voldsomme billede ”Naturskræk. Efter stormen nr. 2” fra 2016 som omdrejningspunkt udfoldes og undersøges kunstens udformninger af apokalypsen og det, der kommer efter. Hermed gives der rum til refleksion over, hvordan vi i samtiden påvirkes af en verden med klimaforandringer og katastrofer, som gør det apokalyptiske nærværende og menneskeskabt.

Forskningsprojektet skal udmønte sig i en udstilling på Willumsens Museum i 2026.

I nordisk sammenhæng blev El Greco genopdaget allerede i slutningen af 1880’erne. Kunstneren Johan Rohde var i 1888 den første i Danmark til at skrive om hans værker, som han havde set på Museo del Prado i Madrid, og J.F. Willumsen fik igennem Rohde kendskab til El Greco, hvis værker han selv opsøgte i Madrid og Toledo. Willumsen betegnede herefter sit forhold til kunstneren som ”en besættelse”. Da Edvard Munch kom i kontakt med Johan Rohde senest i 1888, kan han også tidligt være blevet eksponeret for El Greco-euforien.

J.F. Willumsens dybe interesse for El Greco er veldokumenteret og udmøntede sig bl.a. i opkøb af en række uægte og et enkelt ægte maleri af kunstneren (som tilhører Willumsens Museum) samt i udgivelsen af et to-binds bogværk på fransk om El Grecos ungdom. Bogen indeholder mange faktuelle fejl, men er banebrydende i sin jagt på etnografisk materiale og afdækning af El Grecos arbejdsmetode. Willumsen viser, hvordan kunstneren udvikler sit hybride formsprog ved at lade kunstneriske udtryk og traditioner migrere fra sted til sted og dermed bryder med de geografiske grænser, som definerede den ældre kunsts skoler.

Forskningsprojektet resulterede i udstillingen “El Greco og nordisk modernisme.”

Under Første Verdenskrig valgte den tyske kunstner Ernst Ludwig Kirchner (1880-1938) og Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958) at realisere hver sit individualistiske projekt og stille sig uden for tidens strømninger. De schweiziske bjerge blev fra 1917 den psykisk nedbrudte Kirchners tilflugtssted, mens Willumsen bosatte sig i Sydfrankrig i 1916 og faldt til ro, som han udtrykte det mange år senere. Ingen af de to vendte tilbage til deres respektive hjemlande, men viede resten af livet til at forfølge en personlig kunstnerisk vision i det selvvalgte eksil.

Med udstillingen Iscenesat natur og liv. Ernst Ludwig Kirchner og Jens Ferdinand Willumsen – de sene værker var det første gang, at en udstilling og ledsagende bog relaterer Willumsens værk til samtidige tendenser på den tyske kunstscene – og mere specifikt til en af de væsentligste repræsentanter for den tyske ekspressionisme, nemlig billedkunstneren Ernst Ludwig Kirchner. Udstillingen var desuden den første store præsentation af Kirchner på et dansk museum.

Willumsens egen kunstsamling indeholder omtrent 2.000 genstande. Willumsen selv tænkte denne samling ophængt i sit forestillede museum som et ekkorum og kaldte den for et “appendiks” eller en tilgift. Da Willumsens Museum åbnede i 1957, affærdigede man Willumsens samling og gemte den langt væk på magasin. Kun få gange i løbet af sidste tres år har den været genstand for særlig opmærksomhed. Med “EKKORUM. Thorvaldsen, Willumsen. Jorn og deres samlinger” ser vi på samlingen med et nyt blik og forbinder den med udvalgte dele af Bertel Thorvaldsens (1770-1844) og Asger Jorns (1914-1973) samlinger. Fælles for de tre kunstnere er deres næsten maniske opbygning af omfattende samlinger af kunst, fra Nordeuropa til Østasien, og deres ønske om at disse skulle være tilgængelige for offentligheden.

Ny Carlsbergfondet har igennem to generøse bevillinger støttet et ph.d.- og et postdoc-projekt i årene 2011-2019 på Institut for Kunst og Kulturvidenskab i tilknytning til Willumsens Museum. Ph.d.-projektet  har omhandlet receptionen af Willumsens sene værker samt en nytolkning af dem. Postdoc-projektet har omhandlet kunstnerkuraterede udstillinger med udgangspunkt i museets egen udstillingshistorik.