Kom trygt på Willumsens Museum

Over sommeren bliver det muligt at deltage i en række forskellige typer arrangementer på museet som omvisninger, familiesøndage og artistalks med kun ganske få deltagere pr. arrangement. Selvom Covid-19 udfordrer vores måde at være sammen om kunsten på, vil Willumsens Museum stadigvæk være et levende udstillingssted. 

Vi skruer blot op for antallet af arrangementer og ned for deltagerantallet, så publikum kan færdes på museet og deltage i aktiviteterne under forsvarlige og trygge forhold. På offentlige omvisninger vil der fremadrettet eksempelvis kun være ni deltagere pr. omvisning. <! – mere->

Som gæst på Willumsens Museum er din sikkerhed helt afgørende for os. Vi følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger og vejledninger og har indført en række nye tiltag for at gøre dit besøg på museet til en tryg og god oplevelse. 

Afstand. Vi sikrer ekstra god plads ved at begrænse antallet af gæster i udstillingssalene. Vi har endvidere sørget for afstandsforanstaltninger i butiks- og caféområdet.

OBS! Det er ikke nødvendigt at reservere billet til museet på forhånd.

Rengøring og hygiejne. Vi gør ekstra meget rent på museet i denne tid. Kontaktflader, som udsættes for særlig hyppig berøring, rengøres flere gange dagligt, og der er håndsprit til rådighed ved ind- og udgange, i udstillingerne, billetsalg, café og butik.

På trods af, at covid-19 også i den kommende tid vil udfordre vores måde at være sammen om kunsten på, vil Willumsens Museum fortsat være et levende udstillingssted, der vægter samspillet og dialogen med jer gæster utroligt højt. Derfor vil vi fremover skrue op for antallet af arrangementer, men ned for deltagerantallet pr. arrangement. Omvisninger, familiesøndage og artistalks vil bliver gennemført med kun ganske få deltagere pr. arrangement, så publikum kan færdes på museet og deltage i aktiviteterne under forsvarlige og trygge forhold. På offentlige omvisninger vil der fremadrettet eksempelvis kun være ni deltagere pr. omvisning.

Aktiviteter for børnefamilier. Af hensyn til forsigtighedsprincippet har vi lukket midlertidigt ned for det kreative værksted i kælderen. Men i hele skolernes sommerferie kan børn og deres voksne i stedet arbejde med kreative aktiviteter i udstillingssalene eller i et telt, sat op i museets park.

Forlængelse af årskort. Museet genåbner efter næsten tre måneder uden besøgende – og hvor har vi savnet jer. Derfor forlænger vi automatisk alle årskort, som var aktive under lukkeperioden, med tre måneder, så vi fortsat kan få mange gode museumsoplevelser sammen. Hvis dit årskort udløb under lukkeperioden, bliver det også forlænget.