Willumsens Museum præsenterer Mnemosea, en ny udstilling af billedkunstner Marie Kølbæk Iversen (f. 1981). Med udgangspunkt i (bl.a.) J.F. Willumsens kunst, museets samling og arkiv skaber Kølbæk Iversen en række nye stedsspecifikke værker, der folder sig ud både i museets sale og i parken omkring museet.
Udstillingen videreudvikler museets mangeårige tradition for at invitere samtidskunstnere i dialog med samlingen. I MNEMOSEA mødes fortid og nutid, inde og ude, kunstværk og landskab. Gennem tegning, vægmaleri, skulptur, video og neon undersøger udstillingen de forbindelser, der opstår mellem kunsthistorie, mytologi, hav – under og over overfladen – og klodens økologiske kredsløb.
Video: SMK Thy
Erindring, hav og kunstneriske forbindelser
Titlen MNEMOSEA er en legende sammensmeltning af Mnemosyne, den græske gudinde for hukommelse, genkaldelse og erindring (og mor til de ni muser), og Sea, det engelske ord for hav. Titlen peger på udstillingens centrale temaer: erindring, kunstnerisk skabelse, udveksling og havet.
Med afsæt i Willumsens kunstneriske virke og museets samling undersøger Marie Kølbæk Iversen, hvordan billeder, fortællinger og kunstneriske idéer vandrer gennem tiden, bliver genkaldt og forandret i nye sammenhænge. Udstillingen udfordrer forestillingen om kunstneren som et isoleret geni og fremhæver i stedet de netværk af inspiration, dialog og gensidig påvirkning, der præger ethvert kunstnerskab – herunder selvfølgelig også både Marie Kølbæk Iversens og Jens Ferdinand Willumsens kunstnerskaber, der begge indgår i dialog med Willumsens samtidige kollega og sparringspartner, Anne Marie Carl-Nielsen.

Marie Kølbæk Iversen: Rovhistorier (2022-) i “New Atlantics” (2025), soloudstilling, installationsfoto © Jacob Friis-Nielsen og Kunsthal Aarhus
Kunsten som fælled
Denne gensidighed i kunstnerisk praksis introducerer begrebet fælled som centralt omdrejningspunkt i Mnemosea. Historisk er fælleden et fælles område, hvor ressourcer deles, og hvor brugen bygger på gensidig hensyntagen og ansvar. I udstillingen bliver fælleden et billede på kunsten som et fælles kulturelt rum, hvor motiver, idéer og fortællinger cirkulerer på tværs af tid, generationer og medier.
Havet og de kystnære områder fremstår også som en konkret fælled: et fælles og levende, men sårbart rum, der bærer tydelige spor af menneskelig påvirkning, og hvis konsekvenser vi oplever stadig tydeligere i disse år. Udstillingen lader kunstens poetiske og sanselige formsprog møde aktuelle økologiske og klimakritiske spørgsmål og undersøger, hvordan naturens kredsløb og menneskelige handlinger er uløseligt forbundne.
HOLO. Et Melodrama
HOLO er et melodrama – et nyt stedsspecifikt, musikdramatisk værk, forankret i opera, dramatik og billedkunst skabt af et tværkunstnerisk hold bestående af sopran og komponist Katinka Fogh Vindelev,forfatter og dramatiker Ida Marie Hede og billedkunstner Marie Kølbæk Iversen.
Værket sætter fokus på og dramatiserer aktuelle miljøproblematikker på tværs af de danske vande – det, at havmiljøet over hele Danmark lider af drastisk iltsvind; at de økosystemer, der har opretholdt livet for så mange levende organismer, er blevet udpint og nu er ved at dø.
Som en reaktion på dén realitet, og for at udfordre de menneskecentrerede perspektiver, man ofte møder i nyhedsstrømmen, baserer HOLO sig på en idé om forbindelser og forviklinger på tværs af en række vidt forskellige fiktionaliserede havvæsners erfaringer og sansevirkeligheder. Værket har premiere med sin første sats til ferniseringen den 20. november 2026, hvorefter det videreudvikles i løbet af udstillingsperioden i samarbejde med en række professionelle musikere, skuespillere og lokale kor til opførelse til finissagen den 11. april 2027.
Havfolk, havstrømme og andre perspektiver
Havmanden og havfruen optræder som gennemgående figurer i MNEMOSEA og på tværs af kunstnerskaber hos blandt andre Jens Ferdinand Willumsen, Anne Marie Carl-Nielsen og Marie Kølbæk Iversen. Som mytologiske væsener, der bevæger sig mellem hav og land, overflade og dybde, bliver de forbindelsesled mellem det synlige og det skjulte, det kendte og det ukendte.
I myter, sagn og folketro har havfolket ofte givet form til menneskets forestillinger om havet: et livgivende, farefuldt og delvist utilgængeligt område, som vi er afhængige af, men aldrig fuldt ud kan overskue eller beherske. I udstillingen er havfolket derfor ikke alene et motiv fra en ældre billed- og fortælletradition, men også en figur for erkendelse hinsides de grænser, der findes for menneskelig viden og erfaring. De peger mod livsformer, bevægelser og sansninger under havoverfladen, og derfor uden for vores sædvanlige synsfelt.
Udstillingen undersøger disse forbindelser gennem både mytologiske motiver og konkrete studier af livet under havoverfladen. Når havfolkets dobbelte tilhørsforhold, menneske og havvæsen, sættes i relation til fisk, havstrømme og undervandslandskaber, inviteres publikum til at forestille sig verden fra andre positioner end den menneskelige. Derved åbner sig muligheden for en sanselig og poetisk erkendelse af havet som et komplekst fællesskab af arter, kredsløb og historier.
Disse perspektiver udfolder sig i en række værker, der spænder fra neon-installationer i stor skala til film, maleri, performance og tegning.
Det store neonværk Currents er skabt specifikt til museet og kan opleves både i parken og inde på museet. I værket bearbejder Kølbæk Iversen NASA-optagelser af verdens havstrømme og synliggør derved de store, dynamiske bevægelser i verdenshavene, der gøres nærværende for publikum i en rumlig installation.
Indendørs præsenteres blandt mange andre værker også videoværket Tiden og Stunden, der skildrer et undersøisk landskab i en ultraviolet farveskala inspireret af fiskenes synssans. Værket består af undervandsoptagelser fra flere farvende i Danmark inklusiv helt nye optagelser fra Roskilde Fjord og Isefjorden tæt ved museet. Til Mnemosea kan alle enkeltdele af værket nu opleves sammen for første gang og tilbyder på den vis et undersøisk portræt af Danmarks afgrænsning i dag—betragtet gennem et ultraviolet sanseregister, der ligger uden for det menneskelige synsfelt.
Med Mnemosea undersøger Marie Kølbæk Iversen, hvad det vil sige at indgå i fællesskaber, der rækker ud over det menneskelige og øjeblikkelige. Udstillingen peger på, at kunst, natur og historie ikke er adskilte størrelser, men indgår i levende kredsløb af erindring, påvirkning og ansvar.

Marie Kølbæk Iversen: – 65 dB (2025), akryl på lærred, H: 160 x B 100 cm, foto © Mette Johnsen
Udvalgte værker fra udstillingen
Om Marie Kølbæk Iversen
Marie Kølbæk Iversen (*1981) Billedkunstner. Uddannet MFA fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2008, ph.d. fra Kunsthøgskolen i Oslo og Aarhus Universitet i 2023, og fra 2023 til 2026 post.doc. på SMK Thy—Statens Museum for Kunst med projektet “Fælledfuturisme | Futurities of the Commons.”
Kølbæk Iversens tværfaglige arbejde spænder over installation, video, tegning, maleri og performance, og beskæftiger sig ofte med temaer som temporalitet, erindring, dekolonial historie og den gensidige forbundethed mellem kulturelle, mytologiske, naturvidenskabelige og økologiske registre. Hun har udstillet bredt både nationalt og internationalt, herunder på Louisiana (Humlebæk, DK), Henie Onstad Kunstsenter (Høvikodden, NO), ARKEN (Ishøj, DK), Kunsthal Aarhus (Aarhus, DK), SMK—Statens Museum for Kunst (København og Doverodde, DK), Gwangju Biennalen (Gwangju, Sydkorea), Tensta Konsthall (Stockholm, SE), O – Overgaden (København, DK), m.fl.

Foto: Frida Gregersen

Udstillingen ledsages af et katalog.
Forfattere: Emilie Boe Bierlich, Louise Bugge Jacobsen, Vickie Mølgård, Yann Chateigné Tytelmann, Marie Kølbæk Iversen
Grafisk design: Jesper Frederik Emil Jensen – Klahr Grafisk Design
Udgiver: Willumsens Museum
Udgivelsesdato: ultimo 2026
ISBN: 978-87-02455-09-0
Tak for generøs støtte til:
Dansk Tennisfond
Ny Carlsbergfondet
Det Obelske familiefond
Statens kunstfond
Toyotafonden
Presse: Thea Flint Rydahl, tfryd@willumsensmuseum.dk, 21810334






