Et maleri af en person iført en hvid kappe, der holder en pensel i højre hånd. Baggrunden er overvejende rød, og der er et tomt lærred på venstre side af maleriet. Personens ansigt er skjult. Øverst i maleriet står teksten "J.F. Willumsen Sept 7th 1933."

At fortælle i billeder

1 time / 2 timer inklusiv værkstedsbesøg

På Willumsens Museum kan du møde en imponerende samling af kunstværker. Men hvad er det egentlig, kunstværkerne vil fortælle os? Hvordan taler de til os og hvordan kan vi bedst lytte? Med en legende og nysgerrig tilgang går vi på opdagelse og undersøger, hvad kunsten har på hjerte, og hvilke udtryk den bruger for at nå os.

Basisforløb (1 time)

Hvad kan kunstværker fortælle os og hvordan kan vi gå på opdagelse i kunsten? Vi begynder i museets udstillinger, hvor vi gennem et udvalg af værker går helt tæt på kunsten. Vi undersøger farver og former og ser på, hvad kunstværkerne kan fortælle os, hvilke materialer der er anvendt, hvordan de er bearbejdet og formgivet, og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Undervejs får eleverne selv mulighed for at prøve kræfter med små praktiske øvelser.

Tilvalg

Forløbet vil overordnet berøre alle elementer, men ønsker du fordybelse på én eller flere emner, kan du tilvælge dem under bookingen.

  • Kunstner og personen
  • Farver
  • Inspiration og rejser
  • Kunstens virkemidler
  • Identitet og iscenesættelse

I værkstedet (+1 time)

I værkstedsforløbet får eleverne mulighed for at udvide deres oplevelser gennem en praktisk opgave. Med udgangspunkt i de små arbejdsskitser, der er indsamlet under besøget i udstillingen, arbejder vi videre med en kunstnerisk produktion i værkstedet, hvor emnet og oplevelserne bearbejdes og omsættes kreativt.

Til de yngste indskolingselever tilbyder vi læringsmaterialet, Sans Sproget. Materialet kan bruges i forlængelse af et besøg på museet og fokuserer på sanselig sprogstimulering og indeholder før- og efteropgaver.

Læringsmål

  • Skaber rum for mødet med den originale kunst
  • skærper opmærksomheden på alt det, et kunstværk også består af såsom materiale, størrelse, overflade, penselstrøg og farve.
  • understøtter eleverne i at gå nysgerrig til et kunstværk og verden
  • Udvider og øver ordforråd til beskrivelse af det sete og følte
  • Træner opmærksomhed

Booking

Book dit forløb her

Forløb

Evt. tilvalg

Der kan bookes forløb i skoletjenesten tirsdag til fredag med start klokken 9.30 og klokken 11.30.