
Tegneforløb
Fra 2. klasse – 75 min.
På Willumsens Museum kan du møde en imponerende samling af kunstværker. Men hvad er det egentlig, kunstværkerne vil fortælle os? Hvordan taler de til os og hvordan kan vi bedst lytte? Med en legende og nysgerrig tilgang går vi på opdagelse og undersøger, hvad kunsten har på hjerte, og hvilke udtryk den bruger for at nå os.
Forløb
Når et motiv eller et udsnit af verden er blevet skitseret, er det med ét blevet et selvstændigt billede og har fæstnet sig i erindringen på en anden måde. Men det kræver øvelse, fordybelse og mange forsøg at tegne – også mange mislykkede forsøg.
I dette forløb giver vi tegningen ekstra fokus og tid. Forløbet foregår i museets udstillinger, hvor vi gør ophold foran få udvalgte værker og nærmer os dem gennem tegning. Eleverne vil blive præsenteret for forskellige tegneteknikker tilpasset deres alderstrin. Der vil være både korte og længere tegneøvelser. Vi prøver forskellige tegneredskaber og giver tid til fordybelse og eksperimenteren med tegningens udtryk og muligheder. Forløbet er bygget op omkring praktiske øvelser, skaber ramme for fordybelse og for at møde kunsten og museets rum på en anden måde end gennem tale og ord.
Læringsmål
- understøtter eleverne i fordybelse gennem tegning
- skærper opmærksomhed på de forskellige tegneredskaber og materialer muligheder
- lede hen mod det afprøvende og eksperimenterende og væk fra det perfekte
- pirrer evnen og lysten til at afprøve og undersøge
