Det er nu muligt at bestille plakater med særligt Willumsenmotiv. Eller i hvert fald næsten. Er det et værk fra vores samling, kan du vælge frit. Vi fremstiller og trykker plakaten på 170 g silk papir. Silk har en semi-mat overflade, og balancerer meget fint forholdet mellem høj kvalitet af billedgengivelse og læsbarhed.  Prisen afspejler opsætning, fremstilling, afklaring af copyrightforhold med VISDA og fragt. 

Hvis du kender andre, der er interesserede i samme motiv, kan I med fordel bestille på samme tid. Prisen falder i henhold til antal bestilte plakater. Kontakt os, hvis du er interesseret, så finder vi en løsning sammen.