VELKOMMEN

Træd indenfor i Willumsens verden, hvor grænseoverskridende, vilde og ambitiøse værker udfordrer og fascinerer os. J.F. Willumsen, den store ener og normbryder i dansk kunst, efterlod sig et væld af værker fra egen hånd og fra sin store kunstsamling, som du nu kan opleve her på museet. Vi præsenterer værkerne i skiftende særudstillinger og med en tilhørende vifte af aktiviteter for alle aldre.

UDSTILLINGER

I lyset af Nordafrika

Med særudstillingen I lyset af Nordafrika viser Willumsens Museum udvalgte værker fra Tunesien, Algeriet og Marokko af moderne danske kunstnere. Fra Theodor Philipsens korte tur til Tunis i 1882 over J.F. Willumsens længerevarende ophold i Tunis i 1914 og Oran i 1931-1932 til Ejler Bille og Agnete Therkildsens besøg i Marrakech i 1952 og 1962 dækker udstillingen en periode på 80 år, hvor også væbnede og blodige kampe for selvstændighed pågik i alle tre lande

Et maleri af en tunesisk mand iført traditionel klædedragt på en baggrund af blå og jordfarver. Der er to får ved hans fødder og bygninger i baggrunden.

KALENDER

Vi gør os umage for hele tiden af have et bredt udvalg af arrangementer klar til dig. Familiesøndage, talks, offentlige omvisninger yoga-arrangementer og meget mere.

november

Ingen arrangementer

Et maleri af en mor med sine børn på stranden

UDSTILLINGER

10. februar til 28. juli 2024

Som et møl mod flammen

Martin Bigum &
J.F. Willumsen

Udstillingen ”Willumsen & Bigum. Som et møl mod flammen” er et visuelt hårdtslående og øjenåbnende møde mellem to af dansk kunsts vildeste malere, J. F. Willumsen og Martin Bigum. Udstillingen dykker ned i den fascinerende proces fra idéens gnist tændes, over undersøgelser, forsøg og skitser til det færdige værk. Til fælles har Bigum og Willumsen en nærmest tegneserieagtig stil, men med en dyb eksistentiel klangbund. To kunstnere med en troldsplint af storhedsvanvid i deres fortolkning af tilværelsens skønhed, poesi og absurditet – og som forholder sig frit, nysgerrigt og undrende til kunstens muligheder. Med Martin Bigum som fortæller inviteres publikum med på en fordybelsesrejse ind i kunstnernes værksted. En rejse, der giver nye indsigter i, hvad det egentlig kræver at nå frem til de færdige værker, man kan have tendens til at spadsere hurtigt forbi på et museum.

Et udstillingsrum med superforstørrelser af tørrede blomster og blomsterpollen

UDSTILLINGER

DET JEG ALDRIG FØR HAR SET

Willumsens Museum har en lang tradition for dialogudstillinger, hvor samtidskunstnere inviteres til at belyse, perspektivere og aktualisere museets samling og med baggrund i denne skabe nye kunstneriske oplevelser og værker. I et nyt udstillingsformat inddrages nu også museets park som udstillingsområde.

Til soloudstillingen ”Det jeg aldrig før har set” vil billedkunstner Camilla Berner skabe nye stedspecifikke værker til museet – både udendørs og indendørs. Berner er en af de mest fremtrædende nulevende danske billedkunstnere lige nu. Hun har over en lang årrække arbejdet i det tværfaglige felt mellem videnskab, botanik, sociologi og kunst. Med udgangspunkt i J. F. Willumsens stort set ukendte herbarium vil Berners udstilling folde sig ud som en undersøgelse af begreber om det fremmede og eksotiske og gå helt tæt på, hvordan fascinationen af det, der virker eksotisk, ofte har stået og stadig står i vejen for at få øje på det, der bogstaveligtalt ligger lige for fødderne af os – den nære, almindelige, men måske også undseelige natur.

Installationsfoto af Willumsen i 1890erne i Relefsalen på Willumsens Museum

UDSTILLINGER

J.F. Willumsens grænseoverskridende og mangfoldige kunst fylder hele museet i en delvis nyophængning. Se eller gense Willumsens hovedværker som Det Store Relief, Badende børn på Skagen Strand og Kongesønnens bryllup. Dyk ned i hans eksperimenterende og farvemættede keramiske produktion og mødet med Paul Gauguin i 1890’erne. Oplev de vilde sene værker og de iscenesatte fortællinger om kunstnerens liv og eftermæle.

NYHEDER

Café Ærligt åbner på Willumsens Museum

Den 1. august slår Willumsens Museum og Ærligt i samarbejde døren op for et helt nyt spisested i museets store og lyse café-lokale. Besøgende kan glæde sig til velprøvede kendinge fra Ærligst menukort – serveret med det sædvanlige smil.

Samarbejdet er opstået som et resultat af, at Willumsens Museum med det øgede besøgstal for alvor kan mærke efterspørgslen på en tilknyttet café. Og da Louise Kejser Nyvold allerede er indehaver af velprøvet og særdeles populært koncept, og havde mod på at tage i mod udfordringen, blev idéen i løbet af foråret og den tidlige sommer en realitet. Hun udtaler ”jeg er stolt over at ÆRLIGT får en plads i hjertet af Willumsens Museum, hvor vi kan være med til at fuldende en kulturel oplevelse med en smagsoplevelse for alle de gæster, der hver dag besøger Willumsens Museum.”

Caféen vil være åben i hele museets åbningstid, tirsdag til søndag fra klokken 10-17, og på menuen finder du velprøvede kendinge som Avokadoklapper, Soffes Special og kolde og varme drikke.

Flot lys og faldende, gyldne blade i parken i går 🍂 Det virker til at være lidt mere gråt i dag - men heldigvis betyder det museumsvejr og muligheden for at besøge "I lyset at Nordafrika", "Det jeg aldrig før har set" og "Willumsens verden". Udstillinger og café har åbent fra 10 - 17.

#willumsensmuseum #kunst #Willumsen #jfwillumsen #museum #VisitFjordlandet #frederikssund #kunstmuseum #museumsvejr #🍂
...

124 2

Ryst efterårsmørket af dig i vores aktuelle særudstilling "I lyset af Nordafrika." Her kan du nemlig rejse en tur til Tunesien, Algeriet eller Marokko i selskab med Willumsen og hans samtidige danske kollegaer. Der er fuld smæk på farver, lys og lyde. Både smukke og karikerede motiver. Udstillingen har fået fine omtaler med fra både publikum og anmeldere. Du kan læse meget mere i link i bio.

#WillumsensMuseum #Willumsen #JFWillumsen #ilysetafnordafrika #visitfjordlandet #Frederikssund #Kunstmuseum #lys
...

61 4

Vi glæder os til familiesøndag i morgen. Der er åbent i kunstværkstedet fra klokken 10.30 til 14.30. Der er også mulighed for at tage kunstkufferten til børnefamilierne med i udstillingerne, I kan gå på jagt efter Willumsens farver med vores app i hånden, eller kigge nærmere på Camilla Berners udstilling inde og ude.

#willumsensmuseum #WillumsensVerden #familiesøndag #kidsinmuseums #museumforbørn #Willumsen #jfwillumsen #visitfjordlandet #frederikssund
...

40 0

DET JEG ALDRIG FØR HAR SET FORLÆNGES

Vi er ovenud begejstrede for, at Camilla Berners spændende udstilling "Det jeg aldrig før har set" forlænges til 7. januar 2024. Udstillingen tager udgangspunkt i Willumsens samling af tørrede blomster og planter fra blandt andet USA i 1900 og 1901, og findes både i en udstillingssal inde på museet og som to store drivhuskonstruktioner foran museet.

#CamillaBerner #Detjegaldrigførharset #WillumsensMuseum #JFWillumsen #VisitFjordlandet #Frederikssund #Forlænget
...

67 0

SKRIV DIG OP TIL VORES NYHEDSBREV

WILLUMSENS MUSEUM

Jenriksvej 4
3600 Frederikssund

Telefon: 47 31 07 73
E-mail: jfw@frederikssund.dk

BILLETPRISER

Voksen: 80 kr.
Pensionist: 80 kr.
Barn 0-17 år: Gratis adgang
Studerende: 50 kr.
Grupper (min. 10 pers): 70 kr. pr. person
Medlemskab af Kunstklub (årskort):
Personligt: 199 kr.
1+1: 399 kr.
Studerende: 99 kr.

Åbningstider

mandagLukket
tirsdag10:00 — 17:00
onsdag10:00 — 17:00
torsdag10:00 — 17:00
fredag10:00 — 17:00
lørdag10:00 — 17:00
søndag10:00 — 17:00