Willumsen som keramiker

I de knap ti år Willumsen arbejdede med keramikken, nåede han at skabe flere monumentalværker og fungere som kunstnerisk leder for porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl. I 1891 da hans første barn blev født, udførte han den farverige Familievasen (Kunstindustrimuseet). Et ejendommeligt værk fuld af følelser og svært tolkelige symboler.

I de følgende år eksperimenterede han med glasurforsøg, som blev anvendt på vaser og kolossalhovederne til Det store Relief. I mindre format udførte han i forskellige farver Buksepigen, som var tænkt anvendt i den side af relieffet, som voldte ham flest problemer.

Både i Paris og København havde han bygget sine egne ovne, hvor han brændte hovedparten af sine kerami-ske værker. I to notesbøger havde han omhyggeligt afskrevet glasuropskrifter og føjet til, hvorledes brændingen var forløbet.

I de ganske få år han var ansat på Bing & Grøndahl, fungerede han som vejleder for andre kunstnere, og da den eftertragtede førstepris var opnået på Verdensudstillingen i Paris i 1900, forlod han fabrikken. Han brød op og søgte til Amerika, hvor han håbede på at skabe sig en karriere som kunstner.

To perioder

Hans produktion som keramiker kan deles op i to tidsmæssigt adskilte perioder. I de første år af 1890’erne forsøgte han i Paris at skabe fri keramik med et symbolsk indhold. Han eksperimenterede med menneskefremstillinger i specielle udformninger.

Rent teknisk havde han dog nogle vanskeligheder, som ødelagde flere værker. Først i 1896, da han i København havde fået en stor ovn, kunne han mestre flere af de tekniske problemer. Han koncentrerede sig nu mest om glasurforsøg og vaser, askeurner og færdiggørelse af Det store Relief.