![The Hawthorne sisters Lola Danser J.F. Willumsens Museum Lola Hawthorne The Hawthorne sisters Lola Danser J.F. Willumsens Museum Lola Hawthorne](https://i0.wp.com/www.jfwillumsensmuseum.dk/wp-content/uploads/2018/12/Inv-322-e1543827935135-883x1024.jpg?resize=883%2C1024&ssl=1)
Lola danser, 1921, J.F. Willumsen
I sine ungdomsår møder Willumsen storbyens eksplosive forlystelsesliv med den helt nye dansekultur som can-can’en på Moulin Rouge i Paris.
Det er dog først ved mødet med den amerikanske danserinde Lola Hawthorn, at dansen for alvor gør sin entré i Willumsens produktion. I sommeren 1896 optrådte hun i København sammen med sine søstre i truppen Hawthorn.
Willumsen bad hende stå model, og han maler efterfølgende et portræt og et dansebillede af hende. Maleriet, som Willumsen skabte af den dansende Lola i 1896, eksisterer ikke mere, men i 1919 maler han en ny version af motivet. På billedet ser man Lola dansende på en scene, badet i projektørernes gule lys og med et scenetæppe med et skovmotiv i baggrunden.
Willumsen optog desuden ni fotografier af Lola på hendes hotelværelse på Halmtorvet. Fotografierne blev klæbet ind i en af Willumsens mange udklipsmapper.
Der hersker en løssluppen stemning i fotografierne – et billede på den fin de siècle-livsglæde, der kendetegner perioden.
Læs mere om J.F. Willumsens dansende kvinder ved at trykke på billederne