Bevægelsen i alle dens afskygninger er et tilbagevendende tema i J.F. Willumsens kunst, og den opleves ikke mindst i hans dansemotiver. I løbet af sin karriere maler Willumsen en række malerier, der alle har den dansende kvinde som motiv.

I dansebillederne oplever man bevægelsen som det frie og uhæmmede, men også som det modsatte – som underlagt beherskelse, kontrol og skoling. Willumsens dansebilleder er en hyldest til dansen i alle dens former og tider. De er en undersøgelse af sociale konventioner og æstetiske idealer.

I de tidlige år blev Willumsen inspireret af bl.a. den amerikanske danserinde Isadora Duncan, der siden er blevet betegnet som den moderne dans´ mor, og den amerikanske danserinde Lola Hawthorn, som Willumsen så optræde i København i 1896.

I sine udklipsmapper har Willumsen samlet billeder og fotografier af disse og andre dansende kvinder, og man fornemmer her hans grundlæggende fascination af dansen.

Læs mere om J.F. Willumsens dansende kvinder ved at trykke på billederne til højre >>

Willumsens dansende kvinder

Senere i Willumsens liv er det den franske danserinde Michelle Bourret, som kunstneren indledte et forhold til i starten af 1930‘erne, der bliver model og inspirationskilde til de mange dansebilleder. Med hende ved sin side bliver dansen et centralt tema, der antager forskellige former og betydninger mellem realisme og allegori, mellem portræt og myte.

Med sine forskellige kostumer og kropssprog og i de tilpassede kulisser optræder Michelle Bourret i skiftende roller for beskueren. Hun præsenteres som den moderne og selvstændige kvinde, der udfordrer kroppen gennem leg og dans.