Det eksperimentelle jeg. Munch og fotografiet. Udstilling på Willumsens Museum frem til 9 januar 2022
Edvard Munch. Selvportrett foran egne malerier, Ekely. 1930. Foto: Munchmuseet

Edvard Munch. Selvportræt foran egne malerier. Ekely. 1930. Foto: Munchmuseet

I 1902 købte Edvard Munch sit første fotografiapparat, og han var en af de første kunstnere i historien, som tog ”selfies”. Akkurat som i malerierne og grafikken handler hans fotografier ofte om fremstillingen af et jeg, hvor Munch viser os et spektrum af personligheder, fra den sårbare patient på klinikken til den vitale, nøgne kunstner på stranden. Munch udforskede nysgerrigt fotografiet som medium, og det tema han eksperimenterede mest med, var ham selv. Ofte udnyttede han effekten af tekniske ”brølere” som anderledes kameravinkler, ”fejl”, fokus og bevægelse med lang eksponeringstid som gjorde, at kroppen blev gengivet på spøgelsesagtig vis.

… En udstilling der vokser i bevidstheden. Spøgelsesbilleder er svære at ryste af sig. Museet er hjemsøgt af en kunstner, der, selv når han fotograferede sin hund Fips, fik sjælen med.

– Weekendavisen 12/9 2021

Munchs fotografier

Da Munch anså sig selv for at være amatørfotograf, viste han ikke fotografierne offentligt. For os i dag er de 261 fotografier og 30 negativer, han efterlod sig, vidnesbyrd om en anden side af Munch, og dokumenterer både en spontan og iscenesat del af hans liv. I Munchs mange selvportrætter genkender vi vores egen vane med at rette kameraet mod os selv. Udstillingen viser både fotografier taget i perioden 1902-09 rundt omkring i Europa og en række fotos taget på Munchs ejendom Ekely omkring 1930. I de sene fotos vender han kameraet mod sig selv og tager et hurtigt snapshot, akkurat som vi alle gør i dag.

Edvard Munch. Fips på verandaen, Ekely 1930. Foto: Munchmuseet

Edvard Munch. Fips på verandaen, Ekely 1930. Foto: Munchmuseet

Edvard Munch. Mod skoven II, 1915. The Gundersen Collection, Norge

Edvard Munch. Mod skoven II, 1915. The Gundersen Collection, Norge.

Munchs grafiske værker

I Munchs grafiske værker, hvoraf et udvalg præsenteres på udstillingen, ser man forbindelser mellem hans fotografi og grafik. Munch mestrede det grafiske medium på overlegen vis, og trykprocessen, gentagelserne og variationerne interesserede ham i arbejdet med både grafik og fotografi. Udstillingen viser overlap mellem motiver og kompositioner og delagtiggør os i de fine detaljer og overraskende effekter, som optog Munch i begge medier.

Udstillingen relaterer sig til og perspektiverer J.F. Willumsens fotografiske praksis. Munch og Willumsen var samtidige og kendte hinanden. Fælles for dem er forbindelsen mellem deres fotografi og kunst og stadige interesse for selvportrættet. Parallelt med udstillingen præsenteres en række af Willumsens værker, som relaterer sig til fotografiet.

Udstillingen er kurateret af kunsthistoriker og professor Patricia Berman og produceret af The American Scandinavian Foundation/Scandinavia House, New York i samarbejde med Munch-museet, Oslo. Den har tidligere været vist i blandt andet New York og Stockholm.

Udstillingen viser ca. 60 reproduktioner af originalfotos, en film optaget af Munch samt original grafik. Udstillingen perspektiveres gennem et udvalg af J.F. Willumsens egne fotografier og malerier i museets permanente ophængning.

Lyt til art talk med udstillingens kurator Pat Berman

Talken er optaget i forbindelse med visningen af “Det eksperimentelle jeg” på The National Nordic Museum i Seattle

Køb udstillingskataloget

(Norsk udgave)

Udstillingen er støttet af :

Axel Muusfeldts Fond, Frimodt-Heineke Fonden, Ernst B. Sund Fonden, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat