Et værk uden grænser. J.F. Willumsens maleri “Kongesønnens bryllup”. 1888 og 1949.

13. maj 2009 – 3. januar 2010

I udstillingen kan publikum bogstaveligt talt følge 8 forskellige spor – visualiseret med hver deres farve. Sporene leder frem til 8 udstillingsstationer, som præsenterer forskellige tilgange til maleriet. Klik på en af de farvede stjerner på siden for at forfølge et spor.

J.F. Willumsens monumentale maleri Kongesønnens bryllup(1888-1949) er et kontroversielt billede med en broget fortid. Maleriet har i de 121 år, der er gået, siden det blev skabt, været genstand for både afvisning og opmærksomhed, fortrængning og fascination.

Maleriets historie

I 1888 udførte Willumsen Kongesønnens bryllup, som han indsendte til Charlottenborg for at få det optaget på forårsudstillingen. Det lykkedes imidlertid ikke, og han blev så opbragt over afslaget, at han erklærede, at det var sidste gang, han ville indsende et kunstværk.

I efteråret 1889, da det blev vist på Willumsens egen udstilling hos kunsthandler Kleis, blev billedet kritiseret af Karl Madsen – den senere direktør for Statens Museum for Kunst. Selve kongesønnen kaldte han “en yderst uheldig Figur, en vigtig pyntet Urtekræmmersvend med en impertinent Mine” (Politiken 28.10. 1889). Karl Madsen mente dog, at billedet som helhed var værdigt til at blive optaget på Charlottenborg.

Kritikken fik Willumsen til at overklæbe netop kongesønnen med et stykke sort stjerneformet papir, og langt senere under et ophold i København 1948-1949 skar han dette parti samt kongesønnens mor ud af billedet. Han indsatte i stedet en bane lærred på 60 cm, hvor han på ny malede kongesønnen og bruden. For at forbedre kompositionen øgede han desuden lærredet til venstre med 55 cm. Den nye venstre side samt kongesønnen og hans brud og en råbende tjener fra 1948-49 står i skarp modsætning til billedets højre side. Her har J.F. Willumsen dog tilføjet endnu en tjener.

Udstillingsstrategi

Med sin særlige tilblivelseshistorie og specielle stilblanding er billedet et helt unikt værk i dansk kunsthistorie og et opgør med vante forestillinger om kunst. Som en kinesisk æske bliver det ved med at åbne for nye fortolkninger af sig selv som maleri, af Willumsen som kunstner og af selve værkbegrebet.

J.F. Willumsens Museum har derfor igangsat et projekt, der afsøger billedets mange lag og muligheder. Ti kunsthistorikere har taget fat i og undersøgt, analyseret, fortolket og perspektiveret billedet ud fra forskellige vinkler og metoder.

Derudover har billedet været genstand for en række konserveringstekniske undersøgelser for at afgøre, hvilke overmalinger og korrektioner Willumsen foretog 60 år efter, at han påbegyndte billedet.

Med udgangspunkt i denne forskning har museet sammensat en udstilling, der som et mind map har det monumentale billede som sit centrum og derfra trækker tråde i alle retninger.

I modsætning til en lineær og kronologisk tilrettelagt udstilling har denne udstilling intet start- og slutpunkt. Der er heller ikke gjort forsøg på at præsentere en definitiv og udtømmende historie om billedet.

Snarere præsenteres brudstykker, muligheder og indgangsvinkler, som forhåbentlig kun åbner for endnu flere tolkninger og forståelser af billedet og af Willumsens kunst.

Derudover forsøger vi med projektet at rykke lidt rundt på vante ideer om stil, kronologi og historie i kunst. Latent i ligger muligheden for et opgør med de faste kategorier og store fortællinger, som kunsthistorikere ofte har en forkærlighed for.

Udstillingen og tilhørende katalog byder på utraditionelle og kontrastfulde analyser og sammenstillinger, som inviterer den besøgende og læseren ind i billedet. Maleriet er et helt særligt værk, som skifter udtryk og betydning, alt afhængig af det blik, der rettes mod det. Værket stritter imod, hver gang en entydig fortolkning søges fastlagt, og åbner til stadighed for nye perspektiver.

Artikelbidragere til katalog

Projektleder og kurator, cand.mag. Susanne Bruhn, ph.d.-studerende Karen Benedicte Busk-Jepsen, projektkoordinator, cand.mag. Anne Gregersen, museumsinspektør, mag.art. Gry Hedin, forfatter og kunstredaktør, mag.art. Peter Michael Hornung, museumsdirektør, cand.phil. Annette Johansen, kunstformidler, cand.phil. Annette Rosenvold Hvidt, forfatter og kunstanmelder, mag.art. Bente Scavenius, stud. mag.art. Jens Tang og lektor, mag.art. Jens Toft.

Projektet er støttet af Kulturarvsstyrelsen, Knud Højgaards Fond og Beckett-fonden.