Vil I være med til at tegne og lege med Willumsen?

Find din favorit blandt tegneopgaverne herunder og udfør opgaven. Hvis du har lyst, kan du dele dit billede med os på #juniorwillumsen eller #willumsentogo på Facebook og Instagram eller ved at trykke på “Deltag” i øverste venstre hjørne og uploade et billede af dit resultat og svare på spørgsmålene – så deltager du i konkurrencen om en kunstpakke eller et årskort til Willumsens Museum. Vi trækker lod blandt de indsendte fotos fire gange om året. Vindere får direkte besked.

Pas på hinanden
På gensyn snart

Billedskole to go

Mille og hendes to piger guider dig igennem en række sjove og spændende billedskoleaktiviter, som du kan lave med ting, du har derhjemme i forvejen.

Den magiske have

Prinsesser og Drager

Tag med på eventyr og lav din egen collage med Prinsesser og Drager

En farvecirkel af genbrugsmaterialer

Saml sten til guldsol og sølvmåne

Et Bjerglandskab

Mille viser hvordan I kan skabe smukke bjerglandskaber a la Willumsen kun ved hjælp af gamle papkasser, lidt lim og en klat maling.

Landskabskunst – En Strandmandala

Mille har taget hele familien med til stranden. Sammen skaber de landskabskunst – Fiore della Vita – Livets blomst – i tang, sten og skaller. Det er en blæsende dag, så lyden buldrer lidt, men heldigvis taler de flotte billeder for sig selv.

Mosaikker med småsten

Tag med Mille og hendes piger på stranden for at hente småsten til flotte mosaikker.

Blomstrende Frugttræer

Tag med Mille og hendes to piger med ud i naturen – og tag naturen med ind med Milles tegneøvelser med blomstrende frugttræer

En Påskeuro

Mille viser os, hvordan man kan lave sit eget marmorerede papir – ebru – og klippe det til fine påskeuroer til vinduet.

Tegn med Willumsen

Willumsen lavede et væld af tegninger, malerier, skitser og fotografier. Vi har udvalgt en række til jer, som vi rigtig gerne vil have jeres tolkninger af. Børn som voksne opfordres til at tage et foto af sin tegning, og uploade det til deres egen instagramprofil under #billedskoletogo og #tegnmedwillumsen. Eller send den til os på mail, så deler vi et udvalg hver fredag gennem hele karantæneperioden.

Trilogien billede 3 Himmelgåden J.F. Willumsen

J.F. Willumsen. Himmelgåden. 1938

På maleriet har Willumsen malet sig selv som halvt tiger halvt menneske. Måske har han valgt tigeren, fordi det er et stærkt, modigt og elegant dyr – karaktertræk som Willumsen gerne vil forbindes med?

Opgave: Tegn en tegning af dig selv som halvt dyr halvt menneske. Hvilket dyr vil du vælge? Hvad passer til dig? Er du smidig som en kat, hurtig som en gepard, stærk som en okse eller snu som en ræv? Eller måske er du en mester i forvandling som en sommerfugl?

Du kan også lave en skulptur af dig selv som halvt dyr halvt menneske. Brug toiletruller, stofrester, perler osv. Skal du have ører og hale? Du kan bruge en limpistol til at lime tingene sammen. Når du har limet delene fast, skal dyret eventuelt males.

Den sene willumsen. J.F. Willumsen. Dame leger med en sort kat. Willumsens Museum Cafe Dolly

J.F. Willumsen. Dame leger med en sort kat. 1945

Willumsen har malet mange billeder af dyr. Især katten har han malet mange gange. På billedet ser vi en dame, der leger med en sorte kat. Det ser ud som om katten hvæser og viser klør.

Opgave:  Tegn dit yndlingsdyr. Har du et kæledyr, du holder meget af?

Du kan også lave dit kæledyr i modellervoks.

J.F. Willumsen. Tåger og sneklatter på bjerg. 1938

 Willumsen kunne godt li’ at vandre i bjergene. Han synes både naturen var smuk og skræmmende. Omgivet af de høje bjerge følte han sig meget lille. Nogle gange forestillede han sig, at sneklatterne og tågerne forestillede fantasidyr. Se godt efter i maleriet. Hvor mange fantasidyr, kan du finde?

Opgave: Se ud af vinduet eller gå udenfor og kig op i himlen. Se på skyerne. Deres form ændrer sig hele tiden. Hvad syens du, de forestiller? Ser du en drage? Et sørøverskib eller måske et slot med en prinsesse. Tegn en tegning af det, skyerne forestiller.

Aftensuppen J.F. Willumsen

J.F. Willumsen. Aftensuppen. 1918

I maleriet har Willumsen malet sin familie ved aftenbordet. De skal til at spise aftensmad, og moren er i gang med at hælde suppe op til de to børn. Især den mindste pige ser glad ud. Måske er suppe hendes livret.

Opgave: Tegn en tegning af din livret. Er du til lasagne, sushi, frikadeller, falafler eller noget helt andet? Du kan tegne en tegning af din livret, eller du kan tegne en tegning af dig og din familie, når I sidder og spiser din livret ved middagsbordet.

Du kan også lave din livret i modellervoks. Lav først tallerkenen, din livret skal serveres på, og modeller derefter din livret.

Redentorfesten J.F. Willumsen

J.F. Willumsen. Redentorefesten i Venedig. Nat. Fyrværkeriet. 1929.

Willumsen rejste meget, og hans yndlingsby var Venedig. Han elskede farverne i byen og den specielle stemning. Maleriet er et stemningsbillede fra Redentorefesten i Venedig, der holdes hvert år d. 3. søndag i juli og afsluttes med et fantastisk fyrværkeri.

Opgave: Tegn en tegning fra en rigtig god ferie, du har været på. Har du været i et andet land? I en storby? Eller måske på kanotur eller bjergvandring?

[fusion_modal name=”#påske” title=”Påskekonkurrence” size=”small” background=”#ffeb3b” border_color=”#ff9800″ show_footer=”yes” class=”” id=””] [contact-form-7 id=”15807″ title=”Påskekonkurrence”] [/fusion_modal]